Husk at nyde cykelturen

Nogle gange går tingene ikke altid, som man havde håbet på.

Jeg havde glædet mig til Stamina12 i slutningen af Maj, hvor jeg skulle køre sammen med Christian og Lasse, 2 kollegaer fra Ruko. Desværre ser det ud til, at en gammel rygskade har tænkt sig at sætte en stopper for det.

Dommen fra kiropraktoren er klar: Ingen cykling foreløbigt. Stille og rolig bedstemor-cykling er tilladt.
Sagt på en anden måde; min deltagelse i Stamina12 hænger i en tynd tråd.

På Lejre Weekend Bikers julefrokost er det et obligatorisk indslag, at hver deltager skal evaluere på sidste års målsætninger, samt annoncere næste års målsætninger.
En af mine målsætninger for 2015 var at nyde min cykling.
Det virker lidt langt væk, når man balancerer på kanten af en diskusprolaps, men dagen inden min kiropraktor udstedte dommen, havde jeg en fridag sammen med min kone, Lotte, hvor cykelglæden fik lov at blomstre. Også selv og det foregik i adstadigt tempo, med fokus på nyde naturen og hinandens selskab.

Til trods for, at vi bor på Midtsjælland midt i det fedeste cykelterræn, har vi altid haft en stor kærlighed til området nord for København. Området er som skabt til lange cykelture gennem Dyrehaven, og videre nordpå ad små hyggelige stier og nogle skønne strækninger langs Øresund. Det hele hænger utroligt godt sammen for en cyklist.

Vores tur starter ved Fortunen’s parkeringsplads, hvor vi læsser MTB’erne af, og kører gennem dyrehaven. Sådan en mandag formiddag, har vi næsten hele Dyrehaven for os selv, og det er en dejlig oplevelse i forhold til at være der i weekenden, hvor Dyrehaven godt kan være lidt overrendt.

IMG_2607

Nord for Klambenborg fortsætter vi langs Strandvejen, til vi når Vedbæk havn. En bænk på Stejlepladsen med udsigt over havnen og Øresund, en bakke jordbær og et par colaer er hovedingredienserne i vores første pause.

Når man sidder der og IMG_2613mærker forårets komme, sammen med ens livsledsager, og uden nogen pligter resten af dagen, kan man virkeligt slappe af og bare nyde livet.
At børnene var på lejrskole i den anden ende af landet, giver heller ikke nogen deadline for, hvornår vi skal være hjemme.
Med andre ord; total frihed !

Vores tur går videre nordpå, hvor vi spiser frokost/brunch på Rungsted havn.

Vejret er ganske enkelt fantastisk. Solen har nu fået fat og temperaturen nærmer sig 18-19 grader, vinden var svag og restaurantens udendørs servering lå i læsiden, så man kunne sidde i T-shirt.
En af grundene til, at vi elsker Nordsjælland er, at vi indtil for cirka 20 år siden boede deroppe, og at vi havde stor glæde af den gode infrastruktur,  skovene, strandene, Vedbæk havn og Dyrehaven.
Der er sikkert mange, der ikke kender området, der har fordomme om, at det er de riges legeplads, og ja det er et dyrt område at bo i, og en naturlig følge heraf er, at det kræver en indkomst af en vis størrelse at købe en ejerbolig i Vedbæk, Rungsted eller lignende.
Men det kan ikke ændre det faktum, at området er et super lækkert område at bo i, og at stemningen på Rungsted havn er meget afslappet, og så har synet og lyden af vand bare en meget afslappende virkning på sjælen.

Efter en times tid, hvor vi nyder det gode vejr, maden, hinanden og livet på havnen, vender vi snuden sydpå med vinden i ryggen.

IMG_0154

Turen går gennem Trørød, ad små listige skovstier til Nærum, hvor vi via Ravneholmene og Rådvad, kører til Dyrehaven og tilbage til Fortunen.

Der er i dette område så fantastisk mange muligheder for at dyrke motion i naturskønne omgivelser, eller bare gå en god lang tur med hunden og familien.
Særligt de små listige stier, vi kørte hjem af, ville være fede at give den gas på, enten på MTB eller crosscykel. De er hverken tekniske eller har stejle stigninger, men de har et fantastisk flow.
Man skal dog være opmærksom på de mange gående gæster.

IMG_0160

Som jeg skrev tidligere var en af mine målsætninger at nyde cyklingen.

Sådan en mandag, hvor jeg bruger hele dagen sammen med min elskede hustru, og bare nyder det gode vejr og hendes selskab, har glæden ved cykling virkelig gode kår.
Nu havde jeg ikke sat Garmin’en til, men jeg tror, at vi har kørt 30-35 km på 4 timer. Ikke nogen prangende gennemsnitshastighed, men det var nu heller ikke målet.

Da vi vender tilbage til bilen, er det desværre dette syn, der møder os:

IMG_0164

En eller anden klovn har smadret vores bagrude, og er bare skredet uden at efterlade en besked.

Men det kan ikke ødelægge vores gode oplevelse af en dejlig fridag.

Husk nu at nyde cyklingen, uanset om den foregår med submaksimal puls eller i adstadigt tempo.

GOD TUR

Satans! Min forgaffel er ødelagt .. Nyt udstyr, YES !

Man ligger som man har redt, siger man jo. Det har jeg måtte sande, på den dyre måde.
Jeg har aldrig serviceret min forgaffel, andet end og tørre tætningerne af og smøre dem efter hver tur. Det er jo gået fint i 4 år, men forleden opdagede jeg, at den højre tætning var nedslidt og havde ødelagt det ene gaffelben.
Så har du en dyr forgaffel på din MTB:
Betal de 700 kr. den ene gang om året for et service hos en autoriseret forhandler.

Men der er ingen vej udenom; Jeg måtte have muldvarpen frem, og investere i en ny forgaffel.

Kravene var simple; Den skulle være luftaffjedret og på tilbud !

Så gik researchen igang; priser, vægt, features og diverse artikler og test på nettet blev gransket.

Først undersøgte jeg, hvor meget det ville koste mig, at montere den samme forgaffel, en FOX 32, som der sad på min MTB fra producentens hånd af, men den tanke slog jeg hurtigt ud af hovedet.
Over 5 af de lange var sgu’ for meget at bruge på en 4 år gammel 26’er.

Jagten fortsatte,  og jeg kiggede på, hvad en billig Rockshox på luft skulle koste. Efter lidt granskning af test og undersøgelse af priser, fandt jeg en Rockshox XC 30 Gold TK Solo Air. Puha, langt navn, man skal lige huske at trække vejret !

Nu er jeg ikke verdens bedste MTB’er, der sætter rekordtider på sporet, derfor har jeg nok ikke brug for det bedste udstyr, så mon ikke sådan en relativ billig sag (1700 kr.) kunne udfylde rollen efter FOX’en.

Pakken ankom og det var interessant at se, hvad den indeholdte.
IMG_0128

Udover selve gaflen indeholdte pakken, en manual, en gaffelpumpe, et servicekit med nye tætninger, skumringe og O-ringe og en møtrik til montering af top cap.

Til 1700 kr. er det en fin service at levere en gaffelpumpe og servicekit med i prisen. Selve gaflen har en tillidsvækkende kvalitetsfølelse, selvom der er et par punkter, hvor den sammenlignet med FOX’en, virker mere spinkel i kvaliteten.

For det første er lockout drejeknappen af plastik, frem for aluminium. Men til gengæld er den større og lettere at gribe om. Dette kan godt være en fordel, når man har tykke handsker på, eller cyklen er smurt ind i mudder.
Et andet punkt, der umiddelbart slår en, når man sammenligner de 2 forgafler, er rebound justeringen (dæmpningen). På FOX’en kan man justere dæmpningen i 12 trin. På denne Rockshox kan den justeres i 5 trin, og håndtaget er en lidt skrøbelig plastikpind, der sidder i bunden af det ene gaffelben.
Nu må turen på sporet afgøre, om dæmpningen er tilstrækkelig, men mit indtryk er, at hvis man skal have en rimelig dæmpning, skal håndtaget drejes helt i bund til maksimal dæmpning.

Vægten for de 2 gafler er den samme, ca. 1650 gram.

Jeg havde foretrukket den i hvid som FOX'en, men  sort går an.
Jeg havde foretrukket den i hvid som FOX’en, men sort går an.

Nu er gaflen blevet monteret, og resten af anmeldelsen må vente, til jeg har været en tur på sporet, som er det eneste rigtige sted at teste nyt udstyr.

STAY TUNED.

 

God energi

Cykelsport kræver masser af energi. Det lever diverse producenter af energidrikke, -barer og – geler ganske godt af, da de lover dig alverdens mirakler, hvis du køber deres produkter.
Deres marketingafdelinger gør deres ypperste, for at overbevise dig om deres produkters fortræffeligheder, ved at lade dem lovprise af Pro Tour ryttere og diverse ernæringseksperter.
Jeg har hverken viden eller og indsigt til at drage deres påstande i tvivl.
Men jeg kan lave nogle energibarer, der smager sindsygt godt, og er væsentligt billigere end de færdiglavede produkter.

Alle ved jo, at havregryn, rosiner, nødder og mandler er det rene superfood. De indeholder masser af energi, proteiner og de gode fedtstoffer. Derudover indeholder mine energibarer brun farin og sirup.
Netop brun farin bliver brugt af Tinkoff-Saxo’s kok, Hannah Grant, i de energibarer, hun laver til Alberto, Chris Anker og drengene.
Derfor er disse hovedingredienserne i mine energibarer.

Nå, men lad os komme i gang med opskriften, som i øvrigt er inspireret af Grundsøe’s opskrift på Dourun’s forum. Tak for det.

Vi starter med at blande følgende:
7-8 dl finvalsede havregryn
1 dl hakkede mandler
1 dl hakkede hasselnødder
1 strøget tsk. mineralsalt
1 dl kokosmel
1 dl rosiner
1 tsk. kanel

Du kan variere ingredienserne efter smag. Prøv med hakket mørk chokolade, revet appelsinskal og cornflakes i stedet for kokos og kanel.

Derefter hælder du:
1,5 dl brun farin
1,5 dl mørk sirup
1,5 dl piskefløde (alt bliver bedre med fløde)
i en gryde, og lade det koge op til en ensartet masse. Den skal bare have et kort opkog og en omrøring.

Så blander du flødeblandingen sammen med det tørre, der skal røres godt og grundigt rundt i blandingen, for at få en ensartet masse.

Tænd ovnen på 200 grader.

Beklæd en firkantet form (cirka 30 x 20 cm) med bagepapir, og hæld massen i formen. Tryk massen godt ned i formen i en ensartet tykkelse.
Jeg lægger et stykke bagepapir oven på, mens jeg trykker massen fast.
Det er vigtigt, at massen bliver trykket godt sammen for at sikre, at energibarerne hænger sammen, når du tager dem ud af formen.
Når du har trykket massen fast, skærer du nogle riller, der hvor du ønsker at brække barerne fra hinanden, når de er blevet bagt.
Jeg plejer at skære 24 barer ud af denne portion.

Bag barerne i ca.  15 min. De skal være lidt sprøde uden på og bløde inden i. Når de køler af, bliver de mere sprøde uden på.
Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af til de er lune. Bræk dem herefter i de stykker, du har skåret.
Lad dem køle helt af inden du pakker dem ind. Jeg bruger et stykke mellemlægspapir til hver bar. Derefter lægger jeg dem i en bøtte med låg og stiller dem i fryseren.

Pakket og klar til brug.
Pakket og klar til brug.

Så er der energibarer til til dine ture på landevejen eller i skoven. Det er bare at snuppe et par stykker direkte fra fryseren, inden du kører afsted, og stikke dem i lommen. Så er de tøet op, når du for brug for energien.

Man pas på. De smager så forbandet godt, at du risikerer, at familien har rippet beholdningen, inden du får brug for dem.

Også gode som en snack til kaffen
Også gode som en snack til kaffen

Jeg har en plan …

Jeg har gjort mig selv til slave.. Slave af en ambitiøs træningsplan.

Nu kan “en ambitiøs træningsplan” jo opfattes på mange måder. For nogen omfatter det 5-6 hårde træningspas om ugen, total asketisk levevis, med en fuldstændig afvisning af  nogle af livets grundliggende glæder i form af god mad, slik, chokolade og alkohol. Derudover må familiens kalender med hensyn til arrangementer, spisetider og andet tilpasse sig efter træningsplanen.

Det er ikke min tilgang til træningen , og det er vist de færreste familiefædre, der kan tillade sig dette, uden at få seriøse problemet med baglandet. Jeg tror nu heller ikke, de fleste familiefædre ønsker at forsage familielivet i månedsvis, for at opnå målet om et godt resultat i et løb på motionistplan.

Jeg har udformet min træningsplan af 2 årsager; For det første skal jeg være i form til at kunne yde en respektabel indsats ved Stamina12. For det andet skal jeg have genvundet min selvrespekt .. Mere om nr. 2 senere.

Stamina12 er et af danmarks smukkeste og fedeste 12 timers MTB løb, som bliver afholdt i nogle fantastiske rammer på Ledreborg Slot. Stævnepladsen ligger i selve slotshaven, mens ruten ligger rundt om stævnepladsen og på godsets private jorder, hvilket gør det til en særlig begivenhed, da ruten kun er åben en gang om året på denne dag. Samtidig har arrangørerne formået at udforme en superlækker rute med en god blanding af grusveje, singletracks og stier i slotshaven.

ledreborg

Det er muligt at vælge mellem flere forskellige klasser; Solo, 3 eller 5 mands hold. Jeg stiller op på et 3 mands hold sammen med 2 kollegaer Christian og Lasse.  Det giver 4 timers kørsel til hver deltager,  så en hvis grundform er påkrævet.

Det er her, træningsplanen kommer ind i billedet. Stamina12 afholdes 30. maj, og min træningsplan startede 1. januar (Nej, nej, nej … det er ikke et desperat nytårforsæt). Den kører i 4-ugers intervaller, først 3 uger med 3-4 hårde træningspas om ugen. derefter 1 uges restitution med 2-3 lette træningspas.
Forhåbentlig kan dette bringe mig i en form, så jeg kan stå med en god fornemmelse i maven, når de 12 timer er gået.

Tilbage til det med selvrespekten. Min kollega Lasse er tidligere langdistanceløber. Han er perfekt bygget til dette, slank, let og atletisk. Desværre måtte han lægge dette på hylden på grund at knæene. Nu er Lasse er en fyr, der ikke kan sidde stille, så han kastede sig over MTB’en, hvor han som novice, spurgte mig til råds om udstyr og køreteknik.
Jeg ville gerne hjælpe ham i gang med denne fantastiske sport, så på en af hans første ture på det røde spor i Hareskoven, kørte jeg med som mentor.

Da Lasse ikke var vant til at køre på et teknisk spor som Hareskov sporet, og slet ikke vant til at køre med klikpedaler, var han som Bambi på glatis. Han væltede mindst 20 gange. Desuden var han ude af form efter lang tid uden motion.
Da jeg satte ham af ved hans hjem, lettere forslået og lidt desillusioneret, opmuntrede jeg ham med, at ham skulle nok lære det, og han måtte ikke miste modet, så skulle han nok få styr på det.

Og det fik han..

Da vi 3 måneder senere igen tog på skovtur sammen, var han som forvandlet. Hans teknik var på et helt andet niveau, og det samme var hans form. For at sige det ligeud;
Han kørte mig fuldstændigt over..
Jeg hang på bakkerne, og på de tekniske stykker blev jeg også sat. Der var faktisk ikke nogle steder, hvor jeg kunne overtrumfe ham. Stor respekt for den viljestyrke.

 

IMG_0104
Christian og jeg på tur i Hareskoven.

Og netop det med viljestyrken er meget vigtigt (i hvert fald for mig) for at rykke sig mentalt og køre ud over sine grænser, og dermed maksimere udbyttet af træningen.

Lad os tage et eksempel; Du kender det, du er ude og træne og kommer til en af de der ondskabsfulde bakker, som både er urimeligt stejle og krydret med masser af rødder, sten og fedtet mudder. og så er den lang.

Når jeg kommer til sådan en satan, har jeg en tendens til at smække den i kravlegearet, og så sno mig stille og rolig op ad bakken mellem alle forhindringerne.
Men hvad nu, hvis jeg gearer 2 gear op, og så giver den fuld skrald op ad bakken?

Jeg prøver det, og når jeg så når toppen af bakken, har jeg godt nok sorte prikker i synsfeltet, og smagen af blod i munden, men jeg har rykket mig langt ud af min komfortzone, og har fået meget mere ud af træningen, end jeg ellers ville have fået med min normale tilgang.

Moralen er:

Pain is temporary, pride is forever.

Husk nu at nyde naturen, når du nu er derude
Husk nu at nyde naturen, når du nu er derude

 

Når gråt og trist er smukt ..

Den danske vinter eller tidlige forår kan være en hård tid for cykelmotionisten. Det er en våd, grå og mørk omgang, med alt for meget tøj på, og cykelvask i 3 graders varme i mørke, med kolde fingre og tæer som den kedelige afslutning på en hård træningstur.

Men nogle gange kan det grå og triste danske vejr være noget af det smukkeste. Når man en tilfældig eftermiddag har hele Bidstrup skoven for sig selv; når underlaget er perfekt, tilpas fugtig uden af være mudret; når benene føles som om de vil sætte personlige rekorder på alle bakkerne; og når snackpausen nydes i disse omgivelser, så findes gråt og trist ikke smukkere.

En stille stund ved Avnsø i Bidstrupskoven
En stille stund ved Avnsø i Bidstrupskoven

Når man sidder her, og alt er stille, det eneste man hører er lidt fjernt fuglekvidder og regnens stille dryp, kan man ikke lade undgå at føle sige meget priviligeret, og glad for en grå eftermiddag i Danmark.

Min ynglingsrute

For mig handler cykling ikke kun om træningsintervaller, pulszoner og gennemsnitshastighed. Det handler om at finde et frirum, hvor man kan glemme hverdagens problemer og trummerum. Jeg ved godt, at dette udsagn lyder som en floskel, men når man som jeg, har fundet en yndlingsrute, hvor jeg efterhånden kender hvert et sving; kender asfaltens beskaffenhed på de forskellige vejstrækninger; ved hvor skal jeg give den gas; og hvor skal jeg slappe af, samtidigt med, at man kan følge naturens gang på markerne, gennem skoven og i haverne man kører forbi, så vil du finde ud af, hvad jeg mener.

Min ynglingsrute starter i min indkørsel (naturligvis), og går over Skjoldenæsholm og gennem Valsømagle skov til Haraldsted. Turen gennem skoven er rigtig smuk, især når bøgen springer ud, og der er nogle lækre rullende bakker hele vejen forbi Haraldsted.

turen1
Valsølille Kirke i aftensolen

Turen går via herfra til Gyrstinge af nogle flade lige stræk, som er velegnede til at få kørt nogle lange tempo intervaller. Fra Gyrstinge køres mod Nyrup igennem Store Bøge Skov. Dette strækning gennem skoven er det perfekte vejstrækning at få fyre nogle bakkeintervaller af på, da den stiger i flere omgange, indtil du er ude af skoven. Eller også kan du bare tage den med ro og nyde den fantastiske natur, som det midtsjællandske landskab byder på. Dette kombineret med nogle meget rolige småveje uden trafik, gør at denne vejstrækning er en af mine ynglingslokaliteter af træne i.

Herfra går det ad Nyrupvej til Kyringe, en lidt større vej, lidt kedelig, men asfalten er næsten perfekt, og det er et fint stykke at slappe lidt af på, hvis du har valgt at køre intervaller gennem Store Bøge Skov.

Fra Kyringe starten morskaben for alvor. Når du kommer ud af Kyringe, drejer du til venstre ad Stibjærgvej. Denne vej er er rigtig lækkerbisken, masser af gode bakker og sjove sving, gennem mark og skov. Dog kunne strækningen vinde med en bedre asfalt, men det er ændrer ikke ved, at det, for mig, er et af turens højdepunkter. Det er i øvrigt også et segment på Garmin Connect, således at man kan sammenligne sine tider med andre Garmin brugere.

Men det bedste er gemt til sidst.

Turen går nu nordpå gennem Store Merløse, Nørre Vallenderød til Tjørnede. Her starter et loop på ca. 9 km. rundt om Maglesø. Det er absolut turens højdepunkt. Masser af lækre stigninger og sving der udfordrer dine tekniske færdigheder på en cykel, samtidig med at landskabet er betagende, da du nu befinder dig i de sjællandske alper omkring Brorfelde observatoriet.

Udsigten fra Traktørstedet ved Maglesø
Udsigten fra Traktørstedet ved Maglesø

Er man kaffetørstig, ligger Traktørstedet ved Maglesø på toppen af den mest udfordrende bakke med en fantastisk udsigt over søen. Dette er også et dejligt sted for en søndagsudflugt med familien, da der er fine muligheder for gåture rundt om søen. Der er god skiltning og information om områdets særegne natur ved parkeringspladsen.

Loopet ender tilbage i Tjørnede, hvor jeg bruger de sidste 7-8 km hjem til at rulle af på. Turen som jeg har beskrevet er på 65 km, nogle gange ændrer jeg lidt på den. Men de fleste af vejstrækninger indgår altid i mine ture.

Nu bor du nok ikke på Eliasmindevej, hvor min tur starter, men bor du på Midtsjælland, skulle der være en god mulighed for, at du kan inkludere nogle af vejstrækningerne i dine ture.

Du kan finde et link til ruten her på Garmin Connect

Velkommen til Min Cykel Blog

Jeg hedder Kent Løngaa, årgang 1968, og har altid været fascineret af cyklings forunderlige verden.

I denne blog vil jeg fortælle om løst og fast inden for mit liv med cykling. Du vil kunne finde artikler om grej, vedligehold og reparation af din cykel, beskrivelser af ruter jeg kører på, referater fra motionscykelløb og meget andet.

Det startede i teenageårene, hvor jeg købte en brugt racercykel. Den blev der kørt mange dejlige ture på med hovedet fyldt af drømme om hæder, ære og store sejre. Sådan gik det nu ikke helt, og efterhånden som kæreste, kammerater og læreplads, og senere studie, job og 3 børn tog over, blev det sværere at holde interessen vedlige.

Fanget af GripGrab's fotograf ved Stamina12 2013
Fanget af GripGrab’s fotograf ved Stamina12 2013

I mange år har interessen været udlevet mest via fjernsynet, hvor jeg, som mange andre danskere har jublet over Bjarne Riis og andre store ikoners triumfer (don’t mention the D-word)

Efterhånden som børnene blev større, blev der mere fritid (og økonomisk råderum) som skulle bruges til at genoplive en gammel flamme. Jeg havde luret lidt på det der mountainbike, som kombinerer god træning, fart og action, med skønne naturoplevelser.

Jeg er uddannet finmekaniker og ingeniør, og definitivt en nørd, hvad angår teknik. I 2011, efter lang tids grundig research, fald valget på en Cube Reaction GTC Race. En kulfiber raket, med gode mellemklasse komponenter. Det var godt nok en 26”, men på det tidspunkt var 29”erne ikke rigtigt slået igennem, så jeg troede ikke rigtigt, at 29”erne ville blive et hit. Sådan kan man jo blive klogere.

Jeg fandt hurtigt sammen med en gruppe ligesindede modne herre. Lejre Weekend Bikers, en samling individualister, som deler de samme 3 grundværdier: Pral, løgnehistorier og kærligheden til mudrede dæk !! Her fandt jeg nogle legekammerater, som havde meget erfaring i at køre mountainbike, og hvor jeg kunne lære en masse. Det har været meget befordrende for motivationen at finde nogen at dele interessen med. Også selv om jeg blev sat på bakkerne.

Efter et års tid på MTB’en, erhvervede jeg mig en racercykel, en Specialized Allez Elite. Det er en udmærket begynder-racer med aluminiumsstel, og en geargruppe lige under mellemklasse-niveau. Hjulene kunne godt trænge til en opgradering, men dette vil jeg fortælle om senere på bloggen.

Når jeg kører racer, kører jeg sammen med Tølløse Cykel Motion. Det er en rigtig hyggelig klub med nogle meget søde mennesker, som tager godt imod nye medlemmer og man hurtigt føler sig som en del af gruppen.

Jeg håber, du vil kigge forbi en gang imellem og at du vil finde inspiration til gode ture, motionsløb eller nye indkøb.